Hvordan var det at vokse op på Lolland? Og hvordan blev Gustav Wied den skarpe iagttager af menneskets hykleri og dobbeltmoral, som vi stadig læser og fascineres af i dag?
Søndag den 29. november kl. 14.00 inviteres du til en ganske særlig eftermiddag på Holmegaard i Branderslev – Gustav Wieds fødehjem.
Her vil journalist og forfatter Bo Nygaard Larsen fortælle om den store lollandske forfatter, hvis liv begyndte netop på denne gård den 6. marts 1858.
Bo Nygaard Larsen er medlem af bestyrelsen i Gustav Wied Selskabet, redaktør af selskabets blad og en af landets store kendere af Gustav Wied. Han har blandt andet skrevet biografien Wied jul og holdt flere hundrede foredrag gennem tiden.
Men dette foredrag bliver noget ganske særligt. For Holmegaard er ikke bare et sted på landkortet – det er udgangspunktet for Gustav Wieds liv og for de første spirer til hans forfatterskab.
Som Bo Nygaard Larsen selv siger:
»Indenfor wiedenskaben, som vi kalder det, er Holmegaard det allerhelligste.«
Glæd dig til en eftermiddag fyldt med fortællinger, indsigt og nye perspektiver på en forfatter, hvis blik for menneskets natur stadig rammer plet.
✨ Et eksklusivt arrangement med plads til kun 20 deltagere!
📅 Dato: Søndag den 29. november
đź•‘ Tid: Kl. 14.00
📍 Sted: Holmegaard, Branderslev, Gustav Wiedsvej 20, 4900 Nakskov
🎟️ Pris: 100 kr. inkl. kaffe og små hapser
✍️ Arrangør:  Aftenskolen Lolland-Falster v. Søren Berthelsen
📝 Tilmelding: Det er absolut nødvendigt med tilmelding, da der kun er 20 pladser. Man er tilmeldt, når Aftenskolen har modtaget betaling, og man har oplyst sit  telefonnummer. I fald der er flere end 20 personer, der tilmelder sig, afholder vi et tilsvarende foredrag søndag d. 17. januar 2027.
Tilmelding sker pr mail og efter først til mølle-princip.Â
Mailadresse ved tilmelding: smbmazanti@gmail.com
Det er en oplagt mulighed for at opleve Gustav Wieds historie dér, hvor det hele begyndte.
Vi glæder os til at byde velkommen til en ganske særlig eftermiddag i Wieds fodspor!