Galleri Nakskov Turistbureau inviterer til fernisering med Erik Kølle.
Med smukke akvareller og billeder i tusch og akvarel tager Erik Kølle os med ud i det lollandske kulturlandskab – det landskab, han som landmand har levet og arbejdet i, og som han selv kalder ”mit hjertes hjem hernede”.
Motiverne finder han ofte på cykelture rundt på øen, mens billederne bliver til hjemme. Blandt stederne er Langø, Ryde, Søholt, Keldernæs, Vesterborg og Skejten. Her finder han inspiration i det flade landskab, den store himmel og det særlige lollandske lys.
Billederne fortæller om et landskab formet af dem, der bor her, og af generationerne før os. Med udstillingen håber Erik Kølle at give andre glæde ved de steder og udsigter, som betyder så meget for ham.
Kom og mød kunstneren, og oplev Lolland gennem hans billeder.
Fernisering: torsdag den 26. november kl. 14–16
Sted: Galleri Nakskov Turistbureau
Udstillingen kan opleves frem til nytår.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Kom forbi, mød kunstneren og oplev den nye udstilling.
Alle er hjerteligt velkomne!
Med venlig hilsen
Turismens venner – Galleri Nakskov turistbureau