Menu

Indvielseskoncert af orglet i Sankt Nikolai kirke i Nakskov

Måske noget for dig? Indvielse søndag d. 7. september kl. 15 🎹

En af Danmarks mest suveræne organister, Erik Lauge Mikkelsen, indvier kirkens nyrenoverede og elektronisk opgraderede Lorentz-orgel fra 1648 med værker af bl. a. Bach, Edvard Elgar og César Franck. Musik som fremhæver og demonstrerer, hvor flot orglet er kommet til at klinge 😊

Efter indvielseskoncerten serveres et lettere traktement

Det er 68 år siden Sankt Nikolai Kirkes dejlige orgel sidst fik “den store tur”, for selv om orglet fremstår som det gjorde i 1648 under Christian IV, da det blev indviet, er der heldigvis gennem årene restaureret på det tekniske i orglets indre. Og det er ikke mindst vores nuværende organist, Erik Lauge Mikkelsen, glad for, fordi det giver ham større frihed til at vælge blandt alle de dejlige værker, der er skrevet til orgler.

Det nyeste nye er, at der er indbygget en del elektronik, som også i praksis gør det lettere at sidde på bænken. Det har været en lang proces, idet kontrakten på orglet blev indgået i foråret 2022 med planlagt ibrugtagning til jul 2022. Corona, leverandørproblemer, konkurser betød, at det hele trak ud. Men nu er det hele godkendt af orgelkonsulenten, og alt er godt.

Seneste indlæg