
Kom med til en spændende oplevelse, når dørene slås op for en helt særlig kunstudstilling med temaet JAGT. Udstillingen samler en række markante kunstnere, der belyser emnet gennem vidt forskellige kunstneriske medier – herunder maleri, grafik, tegning og billedvævning.
De deltagende kunstnere er Poul Janus Ipsen, Stig Weye, Thomas Kolding, Denis Virlogeux, Ulrikka Mokdad, Helle Witte, Ole Holm, Kit Kjærbye og Anne Gyrite Schütt.
Udstillingen løber fra den 2. til den 27. oktober 2026 og kan ses i kirkens normale åbningstid.
Fernisering: Fredag den 2. oktober kl. 15.30 – 17.30
Sted: Sankt Nikolai Kirke, Nakskov.
Arrangører: Trappegalleriet, Café Smil & Din Vildt Butik samt Sankt Nikolai Kirke