Menu

Annelise og Niels Svensson viste Kulturråd Lolland rundt på Femø d. 20. maj 2025

Annelise og Niels modtog årets kulturpris 2024. Den fik de for deres enorme og mangeårige arbejde med at fremme og formidle kulturen på Femø. Vi fik den store tur rundt på øen, en overvældende oplevelse, som vi på det varmeste kan anbefale alle at opleve. Billederne her viser kun et udsnit af alle de mange kunst- og kultursteder, vi kom forbi. Annelise kan fortælle så englene synger, mangen en anekdote knyttet til steder og folkekære beboere fik ofte smilet frem på vores læber. Vi fik bl. a. eventyrruten og trolderuten at se. De mange dekorerede bænke fik vi også set mange af, og ikke mindst alle skulpturerne, som står rundt om på øen. Dertil det kreative værksted Smuthullet, som er åbent for alle og gyngehesteparken og meget meget mere. Tag en tur på smukke, bakkede Femø, hvor himlen kysser jorden.