LollandsBibliotekerne har modtaget 900.000 kroner fra A.P.Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at fremme børns læseglæde fra en tidlig alder, og til at udvikle biblioteket som et inspirerende kultursted for hele familien.
Bevillingen går til projektet Børnenes Bog og Biblioteket, der skaber et fantasifuldt fortælleunivers med bøger til børn i alderen 0 til 6 år, en ny maskot og en række arrangementer, der samler familier om læsning.
Projektet Børnenes Bog og Biblioteket, som bliver udviklet i tæt samarbejde med børn, forældre og kreative kræfter, skal være med til at gøre en forskel ved at skabe inspirerende rammer og fælles oplevelser omkring bøger og fortællinger. Projektet starter i 2026 og løber over tre år.
Læs mere her: LINK